Guides2019-01-10T21:39:24+00:00

Bliv ekspert i Selfiecam

Selfiecam er meget brugervenlig og du vil sagtens kunne klare dig uden alle vores guides. Men er du alligevel nysgerrig efter hvordan det stilles op, hvordan man får billederne live på storskærmen eller hvordan du trækker billederne ud på USB? Så tag et kig på vores videoguides. De viser dig hvordan du nemt får mere sjov ud af Selfiecam!

Husk du også altid kan ringe til os på +45 42 90 31 11 eller skrive en mail til kontakt@selfiecam.dk og få svar på dine spørgsmål.

På aftenen når du står med Selfiecam er du også meget velkommen til at ringe, så guider vi dig igennem 🙂

Opstillingsvideo

Vi anbefaler, at du ser videoen til venstre inden du opstiller dit Selfiecam.

  1. Opstil stativet som vidst i videoen. Sørg for at alle led er spændt.
  2. Monter Selfiecam’et på øverste del af stativet, ved at spænde grebet på Selfiecam’et.
  3. Sæt strømstikket i Selfiecam’et og tænd for strømmen.
  4. Selfiecam’et starter op i løbet af 30 sekunder, og er nu klar til brug. God fornøjelse.

Live Slideshow/Skærmdeling

Få billederne op på storskærm – Kræver internet

  1. Gå til Selfiecams menu, ved at trykke på huset i højre hjørne.
  2. Vælg “Slideshow” i menuen.
  3. Opret Wifi på Selfiecam og log på med dit unikke Selfiecam ID.
  4. Gå til Selfiecamphoto.com på din computer og log på med dit Selfiecam ID.
  5. Vælg Slideshow på Selfiecamphoto.com.
  6. Tilslut din computer til en storskærm eller projektor.

Online backup

Vil du have alle billederne på et downloadlink? Lav en backup – Kræver internet.

  1. Gå til Selfiecams menu, ved at trykke på huset i højre hjørne.
  2. Vælg “Back up” i Selfiecams menu.
  3. Opret Wifi på Selfiecam og log på med dit unikke Selfiecam ID.
  4. Gå til Selfiecamphoto.com på din computer og log på med dit Selfiecam ID.
  5. Vælg “Back up” og indtast din e-mail.
  6. Log ind på din e-mail og download billederne.

Træk billederne ud med USB

Efter festen kan du nemt trække billederne ud på USB stikket.

  1. Indsæt USB-stikket i Selfiecam’et
  2. Gå til Selfiecams menu, ved at trykke på huset i højre hjørne.
  3. Vælg “USB Transfer” og start overførsel.

Tilslut SMS service (Tilkøb)

Lad dine gæster sende deres billede direkte til deres mobil – Kræver god internetforbindelse.

  1. Gå til Selfiecams menu, ved at trykke på huset i højre hjørne.
  2. Vælg “Sms Service”.
  3. Opret Wifi på Selfiecam og log på med dit unikke Selfiecam ID.
  4. Gå tilbage til forsiden og tag et Selfie.
  5. (Bemærk at dette skal gøres hvergang Selfiecam genstartes).

Blitz Til/Fra/Smart mode

Vores blitz kan styres helt efter jeres ønsker. Vi anbefaler “Smart mode”, hvilket er standard indstilling på vores Selfiecams.

  1. Gå til Selfiecams menu, ved at trykke på huset i højre hjørne.
  2. Vælg “Flashlight”.
  • Smart mode: Blitzfunktion.
  • On: Lampen lyser konstant.
  • Off: Lampen er slukket.
  • Reset: Selfiecam’et genstarter blitzen.

Indendørs-/udendørsinstillinger

Få gode billeder både i festens mørke og på en høj solskinsdag.

  1. Gå til Selfiecams menu, ved at trykke på huset i højre hjørne.
  2. Vælg “Camera Settings”
  3. Test vores forskellige indstillinger, og se hvad der passer bedst til jer.

(Vores standard indstillinger er beregnet til brug i mørke lokaler)