I dette indlæg har vi inviteret Kamilla, som for nylig er blevet gift, til at fortælle lidt om hendes tanker omkring at have et selfiecam med til deres bryllupsfest og hvad det fik af betydning for deres store dag.
Bryllupsplanlægning… det mest spændende og stressende projekt jeg længe har kastet mig ud i. Jeg har haft mange gør-det-selv projekter undervejs, alt lige fra invitationer og bordpynt til et stort selfiehjørne med alt hvad der hører til. Det har været så hyggeligt, og hvis jeg skulle give et råd videre, så vil jeg klart anbefale at kaste sig ud i nogle af de små projekter, og gøre det hele lidt mere personligt.
Noget af det der var vigtigt for os til vores bryllup var at det blev en dag som gæsterne også fandt underholdende, og som ikke blev alt for stillesiddende. Vi havde set konceptet med en selfiemaskine på en bryllupsmesse, og det virkede bare som en rigtig sjov ide! I overvejelserne gjorde vi os nogle tanker omkring hvad gæsterne oppe i alderen ville sige til selfieboxen, men der blev vi overraskede. Der blev brugt skøre briller og overskæg hos morfar på 75 år – det var så skønt at se!
Vi havde også en del børn med til brylluppet og det var vigtigt for os at der også var noget underholdning til dem. Så vi fik arrangeret et bord, hvor børnene selv kunne sidde og samle og farvelægge rekvisitterne, som de så kunne lege med foran Selfiecam’et – det var et hit! Og ja jeg skulle nok have købt flere..
Vi ventede med at se billederne til en aften på vores bryllupsrejse og hold nu op hvor vi grinede. Det var så sjovt at se hvordan gæsterne hyggede sig og gjorde grimasser foran kameraet.
Kan virkelig varmt anbefale at leje en Selfiecam med til festen. Det er så sjov underholdning, både for jer og for alle gæsterne!